Fedtekroens historie (1800-2007)

I dag (2019) er snedkeren flyttet og adressen har fået navneforandring til Vallensbæk Strandvej 8

Forord:

For et års tiden siden læste jeg Glostrup Bogen III, udgivet af Historisk selskab for Glostrup,
Brøndbyerne, Herstederne og Vallensbæk (1958-62).

Bogen, som jeg fremover benævner GBIII, gennemgår én for én områdets mange kroer og deres
historier. Stor var min overraskelse, da jeg fandt et afsnit med overskriften “Fedtekroen i
Vallensbæk”. Den havde jeg aldrig hørt om. Den viste sig at have ligget på den nuværende adresse
Gl. Køge Landevej 794; tæt på kommunegrænsen mod Brøndby i den gule ejendom, hvor der i dag
er en snedkerforretning. Mange husker sikkert ejendommen for, at Anker Mortensen drev
købmandsforretning herfra igennem mange år. På daværende tidspunkt var ejendommens facade
mørkegrøn. Krodriften ligger således mere end 100 år tilbage i tiden, så der er ikke noget at sige til,
at jeg ikke kan huske dette.

Hvorom alting er, så overraskede det mig, at ejendommen har en så lang og interessant historie.
Samtidig ærgrede det mig, at gennemgangen af ejendommens ejere gennem tiden standser i 1958 og
at perioden 1937-58 blot er omtalt overfladisk i et par enkelte linier. Det er sådan set meget
naturligt, da det var nyere historie, da GBIII blev skrevet, og krodriften, som bogen primært
omhandler, var ebbet ud. Men for mig, som også er interesseret i ejendommens fortsatte udvikling,
er det ærgerligt.

Jeg besluttede mig derfor at fortsætte GBIII´s historie og føre ejerfortegnelsen “up to date”
suppleret med lidt tekst om de forskellige ejere, og samtidig satte jeg mig for at indhente billeder af
ejendommen gennem tiden samt dens skiftende indehavere og deres familie. Naturligvis er de
indhentede billeder koncentreret om nyere tid, da det er yderst vanskeligt at opdrive billeder fra den
meget tidlige tid.

Jeg har valgt at citere direkte fra GBIII vedrørende de første ejere Anne Jørgensdatter og Claus
Nielsen. Det har jeg gjort, selvom jeg ikke har noget særligt at tilføje. Men jeg har medtaget
afsnittene for at historien kan læses som en helhed med samtlige ejere nævnt i kronologisk
rækkefølge. Dog har jeg i parentes indsat enkelte tilføjelser/korrektioner et par steder i teksten, hvor
jeg har fundet det nødvendigt. Fra Johan August Kolbe og frem er det min egen research, der ligger
til grund for indholdet, dog med et par citater fra GBIII.

Indledning:

Iflg. GBIII blev ejendommen ”bygget i Aaret 1800 paa en samlet Lod i det sydøstlige Hjørne af
Byens Mark, ud til Gl. Køgelandevej, og fik ved Matrikuleringen i 1808 Matr. Nr. 26”.

Ejendommen omtales skiftende ”Vejlehuset, Hedeengshuset, Hedevangshuset, Hedeagershuset og
Fittekroen”. Sidstnævnte optræder under varierende stavemåder. Muligvis er Vejlehuset og
Fittekroen to forskellige ejendomme på den samme matrikel, hvilket kortet fra 1853 på side 252 i
Jens A. Petersens ”Vallensbæk – Fra oldtid til nutid i kulturhistoriske skildringer” tyder på. Kortet
dokumenterer, at der har ligget et ”Vejlehus” ved Fedtekroen, og dette ikke er at forveksle med
”Vejlehuset” på den nuværende adresse Risingevej 2.

Efter diverse udstykninger i første halvdel af 1900-tallet endte den omhandlede ejendom –
Fedtekroen – med at få matr.nr. 26 f på adressen Gl. Køge Landevej 794.

Ejendommen nedbrændte i Molbergs tid – se herom senere. I stedet blev den nuværende ejendom
opført. Muligvis er kampestensfundamentet rester af den nedbrændte ejendom. Den ”nye” ejendom
havde oprindeligt to sydvendte længer, som dog blev revet ned ved Gl. Køge Landevejs udvidelse i
begyndelsen af 1930´erne.

Anne Jørgensdatter (ejer 1800-1821):

(følgende er direkte citeret fra GBIII, dog med mine korrektioner/tilføjelser i kursiv i parentes.
Korrektionerne er baseret på Henriette Tromborgs indgående studie af sognenes kirkebøger).
Født 1766, død 27.1.1838 i Vallensbæk, datter af Kromanden i Driftebro Kro i Ølsemagle Jørgen Christophersen og hustru Karen (Larsdatter), gift 1. gang (Tiirsdagen d: 4de December 1781 hjemme i Huset udi Driftebroes kroe, Ølsemagle) med Niels (Clausen), gift 2. gang 29.7.1803 i Vallensbæk med Ole Hansen, født 1771, begravet 23.7.1813 i Vallensbæk, gift 3. gang (25 Maj 1815 i Garnisons kirken) med Christen Nielsen, født 1792, død 29.10.1828 i Vallensbæk.

Anne Jørgensdatters Forældre er udledt af en Bemærkning i Kirkebogen ved hendes Død, “født i Skillingskroen i Ølsemagle Sogn (Ramsø Herred, Roskilde Amt)“. Skillingskroen er imidlertid et senere Navn for Driftebro Kroen i Ølsemagle, men hun findes ikke i Ølsemagle Kirkebog, muligen fordi Faderen tilsyneladende først overtog Driftebro Kro omkring 1770 efter sin Fader, og derfor muligen forinden har været andet Sted.

Anne Jørgensdatters første Ægteskab blev opløst før 1801. Der var heri mindst 3 Børn, bl.a. Sønnen Claus Nielsen, der senere overtog Kroen. Hvorfra og hvornaar hun er kommen til Vallensbæk vides ikke, men ved skøde af 1.2.1800 overtog hun den forannævnte Grund i det sydøstlige Hjørne af Vallensbæk Mark, senere Matr.Nr. 26, og den var paa 2 Skp. 2 Fj. og ¼ Alb. Hartkorn og stødte op til Brøndbyvester Markskel. Hun købte Jorden af Peter Cortsen, ud af den Gaardsjord, som han via Broderen Anders havde faaet fra Faderen Cort Knudsen (ejer af matr.nr. 8 – Højrupgaard – fra 1773-1831), alt uden tinglæste Skøder. Hun skulde betale 200 Rd. For Jorden, og for dette beløb udstedte hun 4.7.1800 en Panteobligation med Pant i Grunden med paastaaende Hus, forsikret for 320 Rd., tinglæst 7.7.1800. Dette Hus, Kroen, synes saaledes opført i Perioden 1.2.-4.7.1800.
I 1801 havde hun den da afskedigede Landsoldat Ole Hansen som Tjenestekarl paa Stedet, og to Aar senere bliver de gift. Der foreligger intet om hendes Krohold, men da Ole Hansen dør i 1813, nævnes han som “Jordbruger og Kromand i Weilehus ved Stranden”.

Godt et halvt Aar før sin Død, tinglæst 13.1.1813, tiltræder Ole Hansen sammen med Hustruen en Gæld paa 400 Rbdl. til Kammerraad og Renteskriver Schøller i København. Heri nævnes Hustruen stadig som Ejer af et “nyt opbygt Hus bestaaende af 9 Fag”, der kaldes Hedeagers Huuset”.
Ved Skiftet efter Ole Hansen, 9.3.1815, mødte Arvingerne, den afdøde Broder Peder Hansens to Børn, repræsenteret ved deres Stedfader John Hansen i Hundige, samt Halvsøsteren Maren Nielsdatters Mand Husmand Hans Olsen. Men der blev intet at arve, Gælden løb op til ca. 900 Rd, og det kunde Enken ikke udrede, saa hun ønskede Huset bortsolgt ved Auktion.. Men det trak ud med den Auktion; den blev først afholdt i 1820, det vil sige, der maatte 4 Auktioner til. Ved de to første, 23.10. og 6.11.1820, der afholdtes i København, var der ingen lysthavende, ved den tredje Auktion 20.11.1820 paa selve Stedet blev Christen Andersen, der da boede i Huset, højstbydende, men dette blev ikke modtaget, og først ved den 4. Auktion 8.3.1821, hvor Huset blev opraabt til 200 Rbdl. Sølv, fik Sønnen Claus Nielsen det tilslaaet for 296 Rbdl. Sølv.

Efter Ole Hansens Død giftede Anne Jørgensdatter sig med Christen Nielsen, der var Klokker i Vallensbæk, og hun flytter til Klokkerhuset, medens Hedeagerhuset synes at være lejet ud, muligen ogsaa til Krohold, og i 1820 finder vi ved Auktionernes Begyndelse Væveren Jørgen Frederik Thorlund boende her, – gift 12.2.1813 i Vallensbæk med Sidse Susanne Charlotte Flemming, – og senere boede som nævnt Christen Andersen i Huset.

Ved sin Død boede Anne Jørgensensdatter som Fattiglem og Indsidder i Klokkerhuset.

Claus Nielsen (ejer 1821-1828):

(følgende er direkte citeret fra GBIII)
Født xx.6.1794, død 19.9.1828 i Vallensbæk, Søn af førnævnte Niels ….. og Anne Jørgensdatter,
gift 17.4.1821 i Vor Frue (Rosk.) med Anne Kirstine Olsdatter, døbt 29.8.1790 i Vor Frue, død
16.1.1868 i Vallensbæk, datter af Gaardejer og Sognefoged i Tjæreby Ole Hansen.

Som nævnt overtog han Kroen efter Moderen ved Auktionen 8.3.1821, Skøde læst 22.6.1831, for
296 Rbdl. Sølv. Han tjente paa det Tidspunkt som Karl i Karlstrup Mølle. Som Kautionist for sig
havde han Anne Kirstines Broder Dines Olsen, da Gaardejer og Sognefoged i Tjæreby. De var ikke
gift paa det Tidspunkt, men blev det godt en Maaned senere, og dog var Bekendtskabet gammelt,
for allerede i 1817 havde de lavet til til Bryllup, og Indførsel var sket i Kirkebogen, men med
Bemærkning om, at Vielsen ikke blev fuldtbyrdet. Han tjente da i Tune og hun i Skalstrup, medens
hun var hjemme hos Moderen, der da var Enke, i 1821.

I Ægteskabet var der mindst fire Børn, hvoraf en Datter, Maren, senere overtager Kroen. Ved det
yngste barns Fødsel, død før Daaben, angives Familien at bo i ”Hedeengshuset”.

Anne Kirstine Olsdatter (ejer 1828-1849):

Anne Kirstine Olsdatter overtog ejerskabet efter sin afdøde mand Claus Nielsen. Skal man tro
GBIII, så fulgte nu en periode med store tidsmæssige forskydninger mellem adkomst og tinglysning
heraf. Claus Nielsens adkomst blev tinglyst 22.6.1831 – 3 år efter hans død. Anne Kirstine
Olsdatters adkomst blev først tinglyst 20.12.1871 – tre år efter hendes død og hele 22 år efter
ejerskabet overgik til Molberg!!! Molberg fik adkomst på ejendommen 7.2.1849, men det er ikke
nævnt, hvornår hans adkomst blev tinglyst.

Efter en uheldig trolovelse i 1829 med Jens Nielsen blev Anne Kirstine Olsdatter gift den 12.8.1830
med den 17 år yngre Niels Larsen, der da tjente hos hende. Sammen fik de sønnen Lars Nielsen i
1834. Niels Larsen fik aldrig skøde på ejendommen, men omtales som ”Husmand og Kroholder”.
Han døde blot 31 år gammel i 1838.

Der er ingen tvivl om, at det har været en næsten uoverkommelig opgave på daværende tidspunkt at
være enke, forsørger af flere børn og ejer af en kro og lidt jord. Så blev Anne Kirstine Olsdatter
ikke gift igen, måtte hun i stedet hyre arbejdskraft. Med Jens A. som kilde kan vi da også se, at hun
i 1845 havde hjælp af to mænd. Han skriver følgende side 249: “I 1845 indløb klage over at enken
N.N. (N.N. er ikke hendes initialer, men er den latinske forkortelse for uden navn), samt husmand
Povel Jensen og Peiter Jensen beskaffede sig med ulovlig brændevinsudskænkning. De blev den 11.
april indkaldt til møde for forstanderskabet og lovede at ville fremtidig afholde sig herfra“ og
længere nede samme side “De pågældende beboede de to små udflyttersteder ved Gl. Køge
Landevej, som på Generalstabens kort er benævnt Fidtekroen, også omkring dette tidspunkt.
Hvorvidt det blot var en navnebetegnelse (det med kroen), eller der lå realiteter bagved, forbliver
vist et uløst spørgsmål”.

Men af de anklagedes løfte ses jo, at udskænkning havde fundet sted. Så noget tyder på, at der altså
var tale om en smugkro uden fornøden bevilling. At det var fristende at snyde med at få bevilling
understreges af, at en kroafgift beløb sig til 50 rigsdaler årligt og ret til brændevinshandel og
udskænkning 30 rigsdaler årligt – ret så anseelige beløb på daværende tidspunkt.
Når nu de var afsløret i deres lyssky gerninger, måtte de jo hellere søge sig lovliggjort, og Jens A
skriver da også, at “en ansøgning fra enken samme måned om at opnå bevilling til at udsælge
enkelte af de meget gængse urtekram- og høkervarer, med undtagelse af brændevin, blev med
anbefaling videresendt til birket”. Desværre oplyses det ikke, hvad birket svarede. Videre skriver
han “en senere ansøgning fra nævnte Povel Jensen om tilladelse til at brygge og sælge øl, rug- og
hvedebrød, samt mindre urtekramvarer blev den 27. maj 1847 afslået, uden kommentarer”.

Christian Wilhelm Molberg (ejer 1849-1896):

Christian Wilhelm Molberg (1824-1901) overtog ejendommen i 1849. Han havde forinden tjent hos
enken Anne Kirstine Olsdatter, og var i 1848 blevet gift med Maren Clausdatter (1825-1909), datter
af Claus Nielsen og Anne Kirstine Olsdatter. De fik de 9 børn Niels Christian Molberg (f. 1848),
Johanne Kirstine Molberg (f. 1850), Ole Molberg (f. 1851), Frederikke Sophie Molberg (f. 1854),
Karen Marie Molberg (f. 1855), Ane Marie Molberg (f. 1862), Lars Christian Molberg (f. 1862),
Karl Vilhelm Molberg (f. 1866) og Ellen Mine Molberg (f. 1866). Sidstnævntes gravsten kan endnu
ses på Vallensbæk Kirkegård. Ole Molberg blev gift med Karen Marie (født Sørensen) og de fik i
1884 sønnen Carl Georg Albert Molberg. Han blev sidenhen kendt som åmanden, og hans billede
kan ses i Jens A´s bog side 181 (hvor han dog fejlagtigt er omtalt som Chrstian). Molbergs tog også
flere plejebørn til sig. En af dem var Johan August Kolbe, som vi skal høre meget mere om som den
næste ejer af ejendommen.

I folketællingen fra 1850 benævnes Molberg som “Enkens Jordbestyrer” og stedet omtales som
“Fittekroen”. Titlen “Enkens Jordbestyrer” kan synes underlig i betragtning af, at Molberg året
forinden havde fået adkomst på ejendommen, og dermed var dens rette ejer. Iflg. GBIII “nævnes
Molberg ingen steder som kroholder, men skifter mellem Tjenestekarl, Indsidder, Husmand og
Arbejdsmand, saa det synes rimeligt at antage, at Molberg aldrig har drevet egentlig Krohold, men
alene har dyrket sin Jord, saaledes at Kroholdet er ebbet ud efterhaanden, som Svigermoderen er
blevet ældre”.

GBIII fortsætter: “I Molbergs Tid brændte den gamle Kro ned til Grunden, og den nuværende
Ejendom samt de to nu nedrevne Længer blev opført i Stedet”.

Johan August Kolbe (ejer 1896-1937):

Johan August Kolbe (1869-1943), gift 1901 i Vallensbæk med Maren Sofie Olsen (1880-?).
Sammen fik de sønnerne Hans Christian Kolbe (f. 1902), Kaj Richard Kolbe (f. 1904), Carl Alfred
Kolbe (f. 1906), Oluf Johannes Kolbe (f. ca. 1907) og Eigil Kolbe (f. 1914). Familien er portrætteret
på dette billede ca. 1916.

	Billede 1. Øverst fra venstre: Marie Olsen (Tante Glatnakke), Hans Christian Kolbe og Kaj Richard Kolbe. Nederst fra venstre: Johan August Kolbe, Oluf Johannes Kolbe, Rasmus Olsen (far til Marie og Maren Sofie), Maren Sofie Kolbe med Eigil Kolbe på skødet og endelig Carl Alfred Kolbe.

Rygtet siger, at August, som var hans kaldenavn, var resultatet af en ulykkelig affære, som moderen
Amalie Kolbe havde haft med direktøren på fabrikken, hvor hun var ansat (som posedame, d.v.s. til
fremstilling af papirsposer). Faderen har tilsyneladende ikke vedkendt sig faderskabet, eller
moderen har ikke ville oplyse faderens navn, i og med at August fik moderens efternavn. Efter sin
fødsel på Fødselsstiftelsen i København kom August i pleje hos familien Molberg. I 1896 overtog
han ejendommen fra sine plejeforældre.

Iflg. GBIII “havde han ikke Kro paa Stedet, men drev Gartneri og Landbrug. Omtrent samtidig med
Gl. Køgelandevejs Udvidelse først i 1930´erne indrettede han et Udsalg for sine egne Produkter i
Ejendommen, og heraf udviklede der sig efterhånden den Købmandsforretning”, som sidenhen blev
kendetegnende for ejendommen i mange år.

Billedet nedenfor er modtaget fra et barnebarn, som mente, at de afbillede er hans bedsteforældre
Johan August Kolbe og Maren Sofie Kolbe, f. Olsen.

Billede 2: Er det Maren Clausdatter med en af de fire sønner Niels Christian Molberg, Ole Molberg, Lars Christian Molberg eller Karl Vilhelm Molberg? Hjælp til identifikation af personer, årstal og sted modtages med glæde.

Ud fra den kendte Tuborgmand, som tørrer sveden af i nakken, kan billedet dateres til at være fra
1903 eller senere. Er GBIII´s oplysninger ovenfor korrekte, er vi også efter 1930. Det stemmer dog
dårligt overens med senere billeder af købmandsforretningen og fam. Kolbe. Der synes at være for
mange forskelle, omend der også er enkelte lighedspunkter (bl.a. til billede 3 fra ca. 1936).

Købmandsforretningen må derfor, hvis det er den, være undergået en kraftig ombygning i den
mellemliggende periode. Flere har sagt, at “manden helt sikkert er en Molberg”, men det kan ikke
være Christian Wilhelm Molberg, da han døde i 1901. Et andet barnebarn mener meget bestemt at
kunne afkræfte, at kvinden er Maren Sofie Kolbe, og gætter i stedet på, at det er Maren Clausdatter.
Et kvalificeret gæt kan derfor være, at det er Maren Clausdatter med en af de fire sønner. Men alt i
alt er der megen usikkerhed om de afbillede personer, dateringen og stedet/ejendommen på billede
2.

	Billede 3: Johan August Kolbe og Maren Sofie Kolbe foran købmandsforretningen, ca. 1935.

Familien Kolbes hjem var indremissionsk, om end det mest var Maren Sofie, som var præget heraf,
mens August tilsyneladende tog troen lidt mere gelinde. Det er interessant at se, hvordan det
indremissionske islæt passer med, at Vallensbæk på daværende tidspunkt var præget af de stærkt
indremissionske præster Henrik Muhle Hoff (sognepræst ved Vallensbæk Kirke 1886-1913) og
Axel Busch (sognepræst ved Vallensbæk Kirke 1914-1925). Et par nulevende børnebørn beskriver
Maren Sofie som streng, hvilket muligvis hang sammen med hendes tro, men samtidig rar og
hjertelig. Desværre døde August så tidligt, at ingen af børnebørnene har nogen erindringer om ham,
men iflg. overleveringerne skulle han have været en munter mand. Denne sans for humor bekræftes
af en lille anekdote, der fortælles om August. Han var en meget ivrig strandjæger, og skulle engang
have sagt: “Du mutter, jeg smutter lige ned og henter aftensmaden”. Da han stod ude på
køkkentrappen, kom en flok ænder susende hen over hovedet på ham, og vupti: Et skud – to ænder.
August snurrede omkring og sagde: “Værsågod mutter, her har du aftensmaden”.

I 1920 frasolgte Kolbe parcellen matr.nr. 26 b, og sidenhen fulgte frasalg af parcellerne matr.nr. 26
c, 26 d og 26 e. I 1937 frasolgtes den resterende ejendom matr.nr. 26 a til gartner Jacob Nielsen, og
August og Maren Sofie flyttede herefter til Jonstrup Vang i Værløse.

Billede 4 viser dem på deres ældre dage. Der er tale om et sammenstillet billede, som Maren Sofie
fik lavet ud fra nogle pasfotos efter August´ død. August´s billede er taget ca. 1935, mens Maren
Sofies er taget ca. 1954.

Af August og Maren Sofies børn forblev den yngste Eigil Kolbe ugift og hjemmeboende, først i
Vallensbæk og sidenhen i Jonstrup Vang. Den næstyngste Oluf Johannes Kolbe blev gift i 1932 i
Vallensbæk Kirke med Edith Kathrine Hansen (f. 1910). De boede i mange år på Gl. Køge
Landevej 883, lige overfor Egholmvej, i et nu nedrevent hus (se mere herom på Danske Billeder).
De fire børn Hans Helmuth (f. 1932), Alice (f. 1933), Henning (f. 1936) og Per (f. 1950) har gået i
skole i Vallensbæk.

Jacob Nielsen (ejer 1937-1944):

Jacob Nielsen (1905-1975) var gift med Agnes Nielsen, født Johansen (1906-1981) og de fik
sammen døtrene Ingrid (f. 1936) og Lillian (f. 1946). Den yngste datter Lillian Ring er stadig
bosiddende i Vallensbæk, og har været kilde til hovedparten af oplysningerne i dette afsnit, ligesom
hun har bidraget med de tilhørende billeder.

Billede 5: Agnes og Jacob Nielsen.

Billede 6: Agnes Nielsen med datteren Ingrid foran forretningen, ca. 1939-1940. Læg mærke til Jacob Nielsens navn på døren.

Jacob Nielsen drev gartneri, men også købmandsforretning, som det ses af ovennævnte billede 6.
Billedet er fra ca. 1939-1940, og foran på trappestenen ses ægtefællen Agnes sammen med datteren
Ingrid. GBIII skriver, at “Gartner Jacob Nielsen udelukkende anvendte Ejendommen til Gartneri”,
men ovennævnte billede taler sit tydelige sprog om, at han også havde købmandsforretning.

Efter Jacob Nielsen ved udstykning frasolgte købmandsforretningen (matr.nr. 26 f) i 1944, fortsatte
han med gartneridriften indtil 1964, hvor han bortforpagtede gartneriet, som sidenhen i ca. 1970-71
blev revet ned. Jacob Nielsen slap dog ikke gartnerierhvervet helt efter bortforpagtningen, idet han
herefter fortsatte med at køre på grønttorvet for en nellikegartner i Ishøj og sælge hans produkter.
Agnes og Jacob Nielsen købte i 1946 Gl. Køge Landevej 817 (strandsiden), hvor de boede indtil
1956. I 1956 købte de Gl. Køge Landevej 792 og boede der. Begge huse eksisterer endnu.

Lillian Ring har ikke kunne berette ret meget om tiden med købmandsforretningen, idet hun er for
ung til at have nogen erindring herfra.

	Billede 7: Luftfoto af Jacob Nielsens gartneri, 1958 eller 1959. På det tidspunkt har han frasolgt købmandsforretningen, som også tydeligt ses ud mod Gl. Køge Landevej, og Agnes og Jacob Nielsen bor i ejendommen til højre (ovenover) købmandsforretningen.

Mary Agnete Jørgensen (ejer 1944-1955):

Mary Agnete Jørgensen, født Hansen (1908-1995), kaldet Agnete eller blot Nete, gift med
Valdemar Hans Christian Jørgensen (1904-1945). Der var ingen børn i ægteskabet. De boede på Gl.
Køge Landevej 864 som genbo til Hvidhøj i en stor gulstensejendom, som de selv havde fået opført
i 1939. Ejendommen eksisterer stadig.

Billede 8: Brudeparret Agnete og Valdemar Jørgensen.

Billede 9: Agnete og Valdemar i deres bil, ca. 1934.

I foråret 1944 købte de ejendommen Gl. Køge Landevej 794 (købmandsforretningen), som ved
udstykning fra Jacob Nielsens ejendom fik matrikel nr. 26 f. Det står lidt hen i det uvisse, om
ægteparret købte i fællesskab eller om en af ægtefællerne var eneejer. I Vurderings-Protokol for
Vallensbæk Sogn er Valdemar Jørgensen den 10.5.1944 nævnt som ejer af ejendommen Gl.
Køgevej 794. Men Mary Agnete Jørgensen, som skulle drive forretningen, idet Valdemar indtil
videre skulle fortsætte i sit job på Egmont H. Petersen, blev den 11.9.1946 indført i tingbogen som
ejer af ejendommen. At der er lidt over to år mellem køb og tinglysning hang antageligt sammen
med en omstændig papirgang som følge af udstykningen, men også den omstændighed, at
Valdemar i mellemtiden var afgået ved døden under tragiske omstændigheder på Danmarks
befrielsesdag den 5. maj 1945.

Billede 10: Valdemar på sin arbejdsplads Egmont H. Petersen, ca. 1927.

Billede 11: Valdemar Jørgensen.

Valdemar Jørgensen var aktiv modstandsmand, og på omstående fotografi er han afbilledet (som nr.
2 fra venstre i bagerste række) sammen med sin gruppe på befrielsesdagen den 5. maj 1945. Senere
samme dag skulle gruppen køre til Henriksholms Skole i Rødovre. Da de passerede Brøndbyøster
Skole, blev de beskudt af tyskerne på grund af misforståelser. Tyskerne havde et våbenreparationsdepot i gymnastiksalen, som var bemandet med 6 mand. Den 5. maj om morgenen var en anden gruppe modstandsfolk taget ud for at indsamle våbene, og de beordrede de 6 tyskere til at bære våbene ud på pladsen. En af modstandsfolkene kom til at røre “hanen” på sit maskingevær,
og et skud gik fejlagtigt af og ramte en af hans kammerater. Tyskerne på skolen troede imidlertid, at
der blev skudt mod deres folk, og i et nu begyndte et voldsomt skyderi. Der blev tilkaldt ambulancer til de sårede, og mens man ventede på hjælpen, kom Valdemar Jørgensens gruppe intetanende forbi på en åben lastvogn. Tyskerne troede, at frihedskæmperne havde tilkaldt forstærkning, og åbnede ild mod lastbilen. Under denne ildkamp omkom Valdemar Jørgensen, Carl
Olsen og Poul Ravn Kristensen, alle fra Brøndby Strand gruppen, samt Axel Andersen fra Brøndbyøstergruppen.

Billede 12. Øverst fra venstre: Sørensen, Valdemar Jørgensen, Peter Busch, Hugo Beck og Carl Olsen.
Forrest fra venstre: S. B. Andreasen, J. P. Beck, Preben Rasmussen og Poul Ravn Kristensen.
Billedet er taget den 5.5.1945.

Københavns og omegnens Fiskerforening har sat en sten til minde om Carl Olsen ud for Park Alle 55 på stedet, hvor de 3 Brøndby Strand folk omkom. Disse tre mænd er desuden mindet med en sten i Brøndby Strand på hjørnet af Skolevang og Strandskolevej ud for forsamlingshuset. Ud for Brøndbyøstervej 101 er sat en sten til minde om Axel Andersen. Endelig er alle modstandsfolk, som faldt i 1945 i Brøndbyerne mindet samlet med en sten på Park Alle ud for Brøndbyøster Kirke.

Valdemar Jørgensen blev begravet under stor højtidelighed på Solbjerg Kirkegård på Frederiksberg,
hvor hans gravsted stadig kan ses.

	Billede 13: Avisomtale af Valdemar Jørgensens begravelse

Efter et par år som enke blev Agnete den 28.12.1947 gift med Svend Arne Holm Hansen (1907-1972), født i Ørby på Samsø. Han boede midlertidigt i teltlejren ved “Den Grønne”, og handlede ofte i købmandsforretningen hos Agnete, hvor de fik et godt øje til hinanden. Umiddelbart efter brylluppet adopterede de den 6 årige Hannah (født 13.10.1941), som Svend havde lært at kende ved, at han tidligere havde boet til leje hos pigens biologiske forældre. Forældrene kunne ikke drage tilstrækkeligt omsorg for den lille pige, som Svend var faldet pladask for og derfor tog sig af. Som enlig kunne han ikke få lov til at adoptere pigen, men problemet blev løst, da Svend og Agnete giftede sig.

I begyndelsen af ægteskabet arbejdede Svend på Sojakagefabrikken på Islands Brygge med at losse skibe. Ved en arbejdsulykke fik han knust en storetå, og så var det sket med arbejdet på Sojakagefabrikken. Da han var kommet sig ovenpå uheldet, tog han aktiv del i arbejdet i købmandsforretningen. Han blev hurtigt glad for arbejdet bag disken. Snart kørte han også varer ud til kunderne, først på motorcykel og siden hen i sin Peugeot varebil. Ældre borgere i området husker sikkert stadig købmandsparret Holm.

	Billede 14: Agnete og Svend Holm bag købmandsdisken, ca. 1952.

Hannah havde et job om lørdagen med at sortere ølflasker og tappe petroleum ude i gården. Hun husker dette job med knapt så stor begejstring.

Svend Holm var en munter mand, og fik sig jævnligt et slag kort med tidligere sognefoged Laurits Andersen og slagter Preben Rasmussen (nr. 2 fra højre i forreste række på billedet af frihedskæmperne). Preben Rasmussen havde i mange år slagterforretning i “vinkelejendommen” i Brøndby, Gl. Køge Landevej nr. 778B.

	Billede 15: Agnete og Svend Holms købmandsforretning, ca. 1952. Læg mærke til, at ejendommen dengang havde stråtag.

Svend gjorde sine indkøb af kartofler og grøntsager til købmandsforretningen på Grønttorvet i København. Han beskrives som en lidt fandenivoldsk person på en positiv måde, og den kontante jargon på Grønttorvet tiltalte ham. Måske var det årsagen til, at familien i 1955 solgte forretningen i Vallensbæk for i stedet at overtage en frugtplantage i Ishøj. Derved fik Svend mulighed for at få en stadeplads på Grønttorvet, hvorfra han kunne sælge sin avl. Hannah var i begyndelsen ikke glad ved flytningen, som skete lige omkring hendes konfirmation. Hun havde i øvrigt gået til konfirmationsforberedelse hos pastor Toft, som hun var meget glad for og kaldte “Onkel Karl”. Familien blev dog meget glade for Ishøj, og Hannah har sidenhen dejlige erindringer om frugtplantagen, som hendes mor og far havde i mange år.

Hannah Holm Kristjansson har bidraget med oplysninger om Svend og Agnete Holm. Hun har fire døtre Winnie, Lise-Lotte, Ditte og Trine. Lise-Lotte havde for nogle år siden A’calla Blomsterforretning på Gl. Køge Landevej 818.

Det skal også nævnes, at Agnetes forældre Anna og Hans Peter Hansen i 1932 byggede ejendommen “Sandflugt” på Bækkeskovvej 8. Hans Peter, kaldet H.P., bandt halmmåtter, som han solgte fra hegnet foran ejendommen. Anna havde en lille isbod lige overfor; næsten på stedet, hvor ejendomsmæglerfirmaet Hovmand & Larsen ligger i dag. Der vil inden længe blive indlagt billeder af omtalte personer og ejendomme på Danske Billeder.

Poul Lorentz Kræmer (ejer 1955-1958):

Poul Lorentz Kræmer (født 7.1.1923 i Ledøje, Roskilde Amt), gift med Erna Löffgren (født april 1926 i Värmland, Sverige), fik sammen tvillingerne Ann og Peter (født 21.12.1950 i Göteborg).

Poul Kræmers morfar havde en forretning i Greve Strand, hvor Poul voksede op. Sidenhen overtog Pouls forældre butikken, og det var derfor meget naturligt, at Poul gik i købmandslære. I 1955 købte han købmandsforretningen Gl. Køge Landevej 794 for kr. 62.500,-. Han havde den lige knapt tre år, hvorefter familien solgte og flyttede til Göteborg. Som årsag til salget angiver han, at indtjeningen i forretningen var for ringe. I butikken havde han hjælp af kommis Larsen, en pige ved navn Greta Kaas, samt ved lejlighed af ægtefællen Erna.

Han husker Vallensbæk tiden for mange gode venner, og nævner bl.a. gartner Jacob Jensen (jeg tror, at det er Jacob Nielsen) og bilforhandler Gunnar Kristensen.

Poul Lorentz Kræmer bor i dag i Sverige, og har selv været kilde til ovennævnte oplysninger.

	Billede 16: Poul Kræmer, 1985
					Billede 17: Poul Kræmer, 2006

Nanna Mortensen (ejer 1958-1962):

Nanna Mortensen, gift med Anker Ovesen Mortensen, købte ejendommen i april 1958. Anker Mortensen var på daværende tidspunkt bestyrer af et marketenderi vist nok i Brøndby, og kunne ikke få næringsbrev til yderligere en forretning. Derfor blev det ordnet således, at det var Nanna, der købte ejendommen. Nanna døde blot fire år senere, og Anker Mortensen overtog ejendommen iflg. tinglyst skifteretsattest.

Anker Ovesen Mortensen (ejer 1962-1992):

Anker Ovesen Friis Mortensen (1919-1995), gift første gang med Nanna Mortensen (død 1962, jf. forrige afsnit) og gift efterfølgende med Ellen M. Mortensen (1924-2006). Anker og Ellen Mortensen fik sammen datteren Anne Marie Friis Mortensen (født 1965).

Efter Nannas død fortsatte Anker Mortensen driften af købmandsforretningen i Vallensbæk på fuld tid. Han udvidede på et tidspunkt købmandsforretningen ved at inddrage noget af beboelsen til butikslokale. Mange husker sikkert stadig købmand “Morten”, som han blev kaldt, når han stod høj og rank i købmandsforretningen i sin mørkebrune købmandskittel.

	Tillægsbillede: Købmand Anker Ovesen Mortensen, afbilledet i købmandsforretningen med datteren Anne Marie Mortensen på armen. Billedet er fra ca. 1965. Et billede, som Lillian Ring venligst har indleveret

Ejendommen havde dengang en meget karakteristisk mørkegrøn facade. Anker solgte ejendommen i 1992. Datteren Anne Marie Mortensen har været kilde til ovennævnte oplysninger om både Nanna Mortensen og Anker og Ellen Mortensen.

	Billede 18: Anker Mortensens købmandsforretning, 1968. Stråtaget er nu udskiftet med hårdt tag, og facaden er mørkegrøn.

H. C. Marine v/Henning Christensen (ejer 1992-2002):

Henning John Christensen (født august 1941 på Frederiksberg) danner par med Jonna Larsen (født jan. 1938).

H.C., som han kaldes, er uddannet elektromekaniker, men har aldrig arbejdet som sådan. I stedet opstartede han i 1966 selvstændig auto- og pladeværksted på Frederiksberg. Firmaet hed H. C. Auto, men det varede ikke længe, førend han også reparerede bådmotorer. I 1988 flyttede han virksomheden til Brøndby Havn, idet han samtidig ændrede firmaets koncept til alene at drive marineservice og salg af skibsudstyr. Som følge heraf ændredes navnet til H. C. Marine & Elektroservice.

H.C. havde på et tidspunkt 4-5 ansatte, men efter fire år havde han fået nok af Brøndby Havn. Han købte i stedet Anker Mortensens ejendom med det formål at fortsætte sin virksomhed herfra, om end på et lavere blus og uden nogen ansatte.

	Billede 19: Ejendommen, som den så ud ved Henning Christensens overtagelse i 1992.

Inden åbningen i Vallensbæk den 30.7.1992 var det nødvendig med en renovering af ejendommen, som trængte kraftigt. Facaden blev sandblæst og pudset op i hvidt, og udvendige døre og vinduesrammer blev malet i blåt. Indvendigt blev butikslokalet ryddet for alt indmad og istandsat fra A til Z.

	Billede 20: Ejendommen efter renovering i 1992.

	Billede 21: Butikslokalet efter renovering i 1992.

Også gården bag ved ejendommen fik en overhaling. Den var et stort forvokset vildnis, og da det blev ryddet, dukkede der et lokum op til stor morskab for de nye ejere.

H.C. brugte gården til bedding for både, som han havde fået til opgave at udføre større og længerevarende reparationer på. Tillod pladsforholdene ikke at køre bådene ind på en påhængstrailer, blev de i stedet løftet ind med en mobilkran hen over ejendommen.

H.C. har også haft flere specialopgaver for forsikringsselskaberne med at hæve sunkne skibe i både Vallensbæk og Ishøj havne.

Ved H.C.´s overtagelse fra Anker Mortensen blev bopælspligten på ejendommen ophævet, og H.C. og Jonna har således ikke på noget tidspunkt beboet ejendommen. I stedet fortsatte de med at bo i huset på Silervej 11 i Brøndby; en ejendom, som de har haft siden 1978 og fortsat bor i.

H.C. lukkede forretningen på Gl. Køge Landevej 794 i 2002. Som han siger: “Jeg kunne ikke leve af, at folk handlede i Tempo Både, men kom til mig, når de lige inden ferien havde et akut problem med motoren”.

Jonna har gennem mange år og indtil for ganske nyligt været ansat i Teknisk Landsforbund. Hun har rødder tilbage fra Vallensbæk, idet hendes bedsteforældre har ejet “Skelhuset”, som er den sidste ejendom på vandsiden af Gl. Køge Landevej inden kommunegrænsen mod Brøndby.
H.C. har selv berettet ovennævnte, mens han serverede kaffe og ikke mindst Gl. Dansk med rund hånd.

Billede 22: Jonna Larsen og Henning Christensen, 1992. Billedet er taget af fotograf Sven Levandowsky.

Thomas Nygaard Larsen (ejer siden 2002):

Husstanden består af Thomas Nygaard Larsen (født 4.1.1971), samleversken My Nilsen (født 8.6.1966) samt fire børn.

Thomas Nygaard Larsen købte ejendommen februar 2002 for kr. 1.400.000,-. Familien har siden renoveret ejendommen kraftigt såvel indvendigt som udvendigt, og den fremstår i dag utroligt smukt med mørkegul facade og hvide stern, vinduesrammer og gesimser.

Ejendommen har fået navnet Nygaarden, anno 2002, som er påmalet gavlene både mod øst og vest.

Billede 23: Nygaarden, set fra vest (14.10.2006).

	Billede 24: Nygaarden, set fra øst (14.10.2006). Ejendommen er renoveret med sans for de gamle detaljer. Læg mærke til den skæve gesims under tagskægget ud mod vejen.

Navnet er taget fra Thomas´ mellemnavn, og 2002 hidrører fra, at han købte ejendommen dette år. Ejendommen er p.t. til salg via den lokale Danbolig ejendomsmægler for kr. 5.995.000,-. Familien har i stedet købt hus på Tandrupvej 13, fordi, som My siger: “Det er ikke særligt praktisk at bo ud til Gl. Køge Landevej med fire børn”.

Thomas Nygaard Larsen er selvstændig snedkermester. Han kalder sit firma Lokal-Snedkeren og har 5-8 ansatte. Det gamle butikslokale er i dag indrettet med udstilling af døre og vinduer.

	Billede 25: Nygaarden, facade mod Gl. Køge Landevej (14.10.2006)

	Billede 26: Nygaarden, udstillingslokalet mod Gl. Køge Landevej (14.10.2006)

Ovennævnte oplysninger er baseret på et kortfattet interview med My Nilsen.

Afslutning:

Det var historien om Fedtekroen. Som afslutning på fortællingen vil jeg gøre op med en sejlivet myte om, at ejendommen er fra år 1770. Myten synes at udspringe af, at Glostrupbogen III (jf. forordet) omtaler en Peder Hansen i Vallensbæk, som i år 1770 indgik og fik tinglæst en kontrakt om aftagelse og salg af brændevin fra de approberede brændevinsforpagtere Conradii og Søberg. Glostrupbogen III laver så et lille tankespind, at Peder Hansens kro kunne være identisk med Fedtekroen (eller en forløber for denne), men bogen understreger, at der intet belæg er for at knytte Peder Hansen sammen med Fedtekroen. Dette til trods synes det at være blevet til et faktum i flere avisartikler, at ejendommen kan føres tilbage til år 1770.

Hvorom alting er, så gør dateringen tilbage til år 1800 stadig den til en af de ældste, om ikke den ældste ejendom i strandområdet. Selvfølgelig er det en sandhed med modifikationer i og med, at ejendommen nedbrændte på et ukendt tidspunkt, og det eneste oprindelige på den nuværende bygning formentlig kun er kampestensfundamentet.

Selvom dens alder med rette kan diskuteres, så er det et indiskutabelt faktum, at dens skiftende ejere og deres familier har været med til at sætte hver deres små præg på Vallensbæks historie. Det er i hvert fald mit håb, at min fortælling er med til at dokumentere dette.

Ovennævnte billeder, der alle på nær en enkelt undtagelse er indhentet i forbindelse med min research af Fedtekroens historie, vil snarest blive indlagt på Danske Billeder. Det gælder også yderligere billeder, som ikke er direkte relateret til denne historie, men som har været en positiv “sidegevinst”.

Vallensbæk, januar 2007.
(rev. november 2007)
Lars Emborg Jensen

Bilag: Kronologisk ejerfortegnelse over ejendommen matr.nr. 26 ( og fra 1946 matr.nr. 26 f ).

* Kilde: Glostrup Bogen III, udgivet af Historisk Selskab for Glostrup, Brøndbyerne,
Herstederne og Vallensbæk 1958-62.