Uddrag af S. Sterms beskrivelse af Vallensbæk 1834
Areal 1580 td land.
Taxering 1802 er 550 RBD pr tdl.
Sognet består af 69 Matrikler. Deraf 1 fæstegård, 22 selvejergårde, 6 selvejerhuse, 1 kro (fidtekroen), 25 jordløse selvejerhuse, 8 jordløse fæstehuse, Kirken, Fattighus, skolen eller Degneboligen, Klokkerbolig:
Der er nogen tørveskær, ingen skov, De fleste af sognet beboer henter tørv i Sengeløse, Lidøie ellen andet sted. Brændet hestes i Roeskilde, Kjøbenhavn eller i Sjællands nordlige skovegne.
Af vandløb er Store Vejleå og bæk der flyder gennem Vallensbæk, hvor den leje danner en liden dal. Udspringer i Moser eller vandsteder.
Sognet har ingen søer, dets søndre enemærker overskæres af Strandvejen son går til Kjøge.
Kirken er kun liden, med 2 klokker, dog stor nok til menigheden. Prædikestolen er ret smukt Billedhuggerarbeide på hvilket findes årstallet 1649 Døbefonden er udhugget af simpel kampesten.
Sognet danner et skoledistrikt, Skolen udgøres af den søndre længe af Degneboligen. Den indbyrdes undervisning og gymnastik er indført
Bygninger er her meget bedre end almindelig på landet, en stordel af af byen blev 1824 lagt i aske, gårdenes bygninger blev ved denne lejlighed udflyttet.
Mælkeproduktionen anvendes kun af de færreste til ost og smør, men bringer dem til Kjøbenhavn og afsætter dem der. Derfor må de selv købe disse varer.
Sognet danner et fattigvæsendistrikt der bestyres af den sædvanlige sammensatte fattigkommision.
I de senere år er de fattiges antal her i sognet tiltaget på en foruroligen måde. I 1830 var der kun 3 familier, hvortil kom 5 andre i 1833 var der 8 familier. Kirkeværgen Peter Lauritsen skænkede i året 1637 30 sletdaler, med var efterhånden steget til 50 sletdaler.
Vesten for Vallensbæk lå fordums et lidet kloster, hvoraf ethvert spor er forsvundet.
Modtaget fra Hans Nielsen
Skriv et svar