Forord til rejsen

Forord til rejsen

Forord til Mads Rasmussøns reise

(1) Hr. Mads Rasmusen blev siden Prest til Vallensbek i Siælland. Hans Søn var uden Tvil Hr. Henrik Madsen Vallensbek, som har skrevet Diarium Obsidionis Hafniensis, som og først var Medtiener til Holmens Kirke, og døde siden i Paris, hvor han var Legations-Prest hos Hannibal Sehested. (Fodnote skrevet af forfatterne til Danske Magazin).

Forord

Selskabet til det Danske Sprogs og Histories Forbedring blev stiftet i januar 1745 af:

Henrich Henrichsen, Assessor i Høieste Ret
Terkel Kleve, Assessor og Justitz-Secreterer i Høieste Ret
Jonas Rasmus, Assessor i Hof-Retten
Frands Thestrup, Secreterer i det Danske Cancellie
Jacob Wilhelm von Asperen, Secreterer i det Danske Cancellie
Daniel von Bergen, Secreterer i det Danske Cancellie
Jacob Langbek, Selskabets Forstander

Formålet med selskabet var, at udbrede kendskabet til dansk historisk kildemateriale, samt at redde det fra undergang, ved at lade det afskrive, trykke og udgive i små hæfter.
Hæfterne skulle udgives i bogform, når der var tilstrækkelig mange af dem, og det skete allerede i 1745 i form af Danske Magazin, Første Bind.

En af de offentliggjorte kilder i første bind var Mads Rasmussøns rejsebeskrivelse.
Rejsebeskrivelsen er skrevet i et overraskende moderne sprog, men da forfatterne til Danske Magazin selv skriver i forordet: “have vi holdet for raadeligt, at lade alt det, som gammelt er, nøie beholde den rette gamle Orthographie og Skrive-Maade, ligesom den i Originalerne forefindes”, må man lægge til grund, at rejsebeskrivelsen er i Mads Rasmussøns eget sprog.

I omskrivningen (transskriptionen) af teksterne fra Danske Magazin har jeg bestræbt mig på, at omskrive præcis som teksterne og tegnsætningen foreligger. Det har dog været nødvendig at tolke 2 specielle tegn, som bogtrykkeren har anvendt, til at være “lig” og “etc”. Lokalhistorisk Samling Albertslund og Rigsarkivet har støttet min tolkning, da jeg forespurgte.

Vallensbæk, den 25. januar 2004.

Benny Mortensen
Kokkedalsvej 13
2665 Vallensbæk Strand

Kilde:

Danske Magazin, Første Bind, trykt i Kiøbenhavn 1745.
Rejsebeskrivelsen findes i Hefte IV, side 104 – 113.

webmaster